talsrapport 1. halvår 2023
Kvartalsudvikling
Netto rente- og gebyrindtægter udgjorde i 1. kvartal t.kr.
104.056 og i 2. kvartal t.kr. 99.933. Afvigelsen mellem kvarta-
lerne skyldes primært, at der periodisk er højere gebyr- og pro-
visionsindtægter i første kvartal.
De samlede omkostninger udgjorde i 1. kvartal t.kr. 56.914 og i
2. kvartal 51.814 t.kr. Personaleudgifter er faldet i 2. kvartal, idet
der i 1. kvartal afholdes ferietillæg mm., som ikke afholdes i de
efterfølgende kvartaler. Øvrige administrationsomkostninger er
lige så faldet i 2. kvartal sammenlignet med 1. kvartal.
Resultat før kursregulering og nedskrivninger er dermed steget i
2. kvartal til t.kr. 49.732, hvilket er t.kr. 1.198 højere end i 1.
kvartal 2023. Resultatet før skat steg i 2. kvartal af 2023 til kr.
53,5 mio. fra kr. 49,4 mio. i 1. kvartal af 2023.
Udlånet steg i 1. kvartal med t.kr. 45.355 og i 2. kvartal med t.kr.
240.058, hvilket samlet svarer til en stigning i forhold til ultimo
2022 på 6,6%. Det var ved årets indgang forventningen, at den
gunstige økonomiske udvikling i Grønland ville medføre højere
udlån i banken.
Indlånet steg i 1. kvartal 2023 med t.kr. 69.612 og steg i 2. kvar-
tal med 50.000 t.kr. Samlet udgør indlånsstigningen i forhold til
ultimo 2022 således t.kr. 119.612.
Balance og egenkapital
Bankens udlån er i første halvår vokset tilfredsstillende med t.kr.
285.413 til t.kr. 4.638.998, mens bankens garantistillelser over-
for kunder er faldet med t.kr. 103.780 i forhold til ultimo 2022
og udgør ultimo juni 2023 t.kr. 1.830.345.
Banken har øget sin beholdning af obligationer i 1. halvår af
2023 og ved halvårets udgang udgør obligationer i alt t.kr.
1.270.572.
Andre aktiver er faldet med t.kr. 33.842 fra ultimo til 2022 til
juni 2023. Den primære årsag er en reduktion af bankens kapi-
talindskud i BEC.
Bankens indlån, hvoraf den altovervejende del er anfordrings-
midler, udgør ved udgangen af juni 2023 t.kr. 6.062.029, hvilket
er en stigning i forhold til udgangen af 2022 på t.kr. 119.550.
Banken har fortsat en stabil indlåns-/udlånsratio på ca. 131 %.
Bankens egenkapital er efter udbetaling af det på generalfor-
samlingen for 2022 vedtagne udbytte på t.kr. 36.000 forøget fra
t.kr. 1.318.592 til t.kr. 1.370.904.
Den samlede balance er herefter forøget med t.kr. 273.217 til
t.kr. 8.222.783.
Usikkerhed ved indregning og måling
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter
sig til nedskrivninger på udlån, hensættelser på garantier og uud-
nyttede kreditfaciliteter samt værdiansættelse af ejendomme,
unoterede papirer, samt finansielle instrumenter. Ledelsen vur-
derer, at usikkerheden ved regnskabsaflæggelsen er på et ni-
veau, der er forsvarligt.
Finansielle risici
GrønlandsBANKEN er eksponeret over for forskellige finan-
sielle risici, som styres på forskellige niveauer i organisationen.
Bankens finansielle risici udgøres af:
Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at debitorer eller mod-
parter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af fi-
nansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktu-
erer ved ændringer i markedspriser. GrønlandsBANKEN hen-
regner tre typer risici til markedsrisikoområdet: renterisiko, va-
lutarisiko og aktierisiko.
Likviditetsrisiko: Risiko for tab som følge af, at finansieringsom-
kostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban-
ken forhindres i at opretholde den vedtagne forretningsmodel,
som følge af manglende finansiering/funding eller ultimativt risi-
koen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsfor-
pligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering/fun-
ding.
Operationel risiko: Risiko for at banken helt eller delvist må tage
økonomiske tab som følge af utilstrækkelig eller uhensigtsmæs-
sige interne procedurer, menneskelige fejl, IT-systemer mm.
Kapitalforhold
GrønlandsBANKEN skal i henhold til lovgivningen have et kapi-
talgrundlag, der understøtter risikoprofilen. Banken opgør kre-
dit- og markedsrisikoen efter standardmetoden og operationel
risiko efter basisindikatormetoden.
NEP-krav
Kravet til nedskrivningsegnede passiver skal ses som et led i gen-
opretning af pengeinstitutter. Dette indebærer, at institutter
omfattet af kravet, skal opretholde en andel af kapitalinstrumen-
ter og gældsforpligtelser, som i en afviklingssituation skal ned-
skrives eller konverteres før simple krav.